They Shall Not Grow Old (2018)

Blockbuster-instruktør Peter Jackson lod sig let overtale til at dreje en dokumentar om 1. verdenskrig som en del af 100-års-markeringen for krigens afslutning i 1918. Han havde nemlig selv forfædre, der kæmpede i krigen – og dokumentaren er da også tilegnet blandt andre bedstefaren.

1. verdenskrig med lyd og i farver

For ikke blot at skabe endnu en trøstsløs skyttegravshistorie, har Jackson til lejligheden fået farve- og lydlagt en lang række af de dokumentariske optagelser. Således føler vi næsten, at gutterne i krig er nutidige kombatanter, og det er et fortællergreb, der – næsten – fungerer.

En hårfin balancekunst

Det er en hårfin balancekunst at pille ved autenticiteten, og "They Shall Not Grow Old" kommer da heller ikke fuldkommen overbevisende i mål. Men det skyldes i overvejende grad, at den dokumentariske stil undergraver sig selv ved at være non-stop interview-underlagt på lydsiden: Lydoptagelser af virkelighedens soldaters vidnesbyrd står på nakken af hinanden for at sælge budskabet om krig, død og venskab på slagmarkerne.

Flotte restaureringer

Det fungerer næsten som et kvælende underlægningsmusik-ryatæppe... i hvert fald er der ikke levnet blot et halvt minut til at tænke en tanke selv. Blandt de mest fascinerende indblik i Jacksons dokumentar finder vi datidens våben, herunder kanonerne, der fragtedes gennem pløret med hestespand. Her nyder man især godt af de meget flot restaurerede dokumentariske optagelser.