Slingrevalsen (1981)

Der var bred enighed i 1981 blandt landets anmeldere om, at "Slingrevalsen" var en tiltrængt fornyelse af komediegenren og samtidig en af årets bedste film. Det er da også kvaliteten, der først og fremmest præger den dramatisk funderede, ironiske komedie om parforholdets udsving og prøvelser. Oplevet primært i voksenhøjde, men også fint perspektiveret fra børneøjne, flettes en række skilsmisse(truede) skæbner sammen.

Nils Schous manuskript går i kødet på en "kedelig" flok velfærdsdanskere i fyrrerne med særlig fokus på Karen (Solbjørg Højfeldt) og Jens (Kurt Dreyer). De er begge nyskilte og desillusionerede og tiltrækkes af hinanden, men tøver med at give kærligheden en ny chance.
 

Hvad, der særligt præger filmoplevelsen, er dens beundringsværdige ro. Esben Høilund Carlsen tager sig god tid til de enkelte scener og de skuespillere, der skal præge dem. Det mærkes tydeligt, helt ned blandt de familieidyllisk depraverede børn, der spiller helt naturligt. Balancen mellem komik og ramme alvor står støt, og du bliver fanget af de hverdagstragikomiske situationer, som de præsenteres uden hverken et prætentiøst eller krukket præg.

Der er slagsider ved filmen, hvor der glides for meget af på overfladen, og slutningen er ikke helt vellykket. Men i helheden begejstrer den udtalte ægthed, der opstår ud af de komiske situationer, som de fleste voksne kan genkende. De ofte akavede seksuelle tilnærmelser, den barske afvisning, de hårdt optrukne kønsroller og de klemte børn: Alle temaer kommer gennem "Slingrevalsens" kødhakker, og produktet er fint og smagfuldt.

Solbjørg Højfeldt vandt fortjent en Bodil for sit portræt af den vaklende Karen. Kurt Dreyer er pragtfuld som Jens, og Ole Ernst har funklende øjeblikke i birollen som Karens eksmand, der ofte træder i spinaten. Og så dukker Ove Sprogøe op i den balanceret sympatiske birolle som Larsen.

Bent Fabricius-Bjerre, der også har produceret filmen, leverer et meget iørefaldende hovedtema, der fint indrammer de på én gang kækt komiske og alvorsfulde begivenheder, og så udgør tidsbilledet af Danmark i startfirserne en herlig omgang nostalgi.