Min kone fra Paris (1961)

Der er skruet helt op for farverne, forviklingerne og sukkersødmen i denne typiske danske romcom, der har den evige førsteelsker Ebbe Langberg i hovedrollen.

Klassisk dansk forviklingskomik

Han spiller unge Erik Dreyer, hjemvendt fra studier i Paris – og han undlader at fortælle sin familie, at han er blevet gift med en fransk kvinde. Så starter herlighederne ellers i en klassisk dansk forviklingskomik, hvor alle spiller alle ud mod hinanden, før den ægte kærlighed kan få frit spil.

Dumt og undøvendigt

Idéen med at bringe en outreret gebrokkent dansktalende Anna Gaylor ind som Eriks franske kone fungerer overhovedet ikke. Det virker både dumt og unødvendigt, og lillepige-stereotyperne er så mange, at filmen emmer af forudsigelighed.

En vis ægte sødme

Lidt bedre fungerer en "proforma-forelskelse" mellem Erik og Ghita Nørbys Irene Hagenfryd. Selvom situationerne og replikkerne skriger til himmelen, lykkes det faktisk de to at opnå en vis ægte sødme.

Voldbrugte Lauring

Som de helt voksne finder vi tidens voldbrugte Gunnar Lauring – som altid brovtende, brummende og hér også småsur. Og som hans kone en noget stiv Lisbeth Movin. Movin koinstruerede desuden under navnet Lisbeth Lau Lauritzen med sin daværende gemal Lau Lauritzen – hendes instruktørdebut.

Konstant hygge-tapet

Masser af "franskificeret" underlægningsmusik af Sven Gyldmark sørger for et konstant hygge-tapet i denne udtalt kulisseprægede filmoplevelse, der er meget hurtigt glemt.