Jerry Maguire (1996)

    En trendy sportsagent tvinges til at gå solo, og det bliver begyndelsen på en bumpet karriere med kun én klient.


    HEKTISK UDEN FORMÅL

    + PLUS: periodisk engagerende
    -MINUS: overfladisk | tynd historie | hektisk uden formål

     

    Der var ingen ende på roserne, filmpriserne og den gode karma, da verden mødte Cameron Crowes frisk-frejdige "Jerry Maguire". Mange mente, det var Tom Cruises lækreste præstation til dato, og i det hele taget blev komedien elsket for sin energiske, ja nærmest overgearede stil.

     

    Livet genovervejes

    Cruise er sportsagenten, der lyder filmens titel som navn. Han arbejder i et stort agentfirma, men bliver pludselig fyret. Det giver ham en god anledning til at genoverveje hele livet og ikke mindst sportsagentverdenens "større filosofiske mening".

     

    Den helt store guldmedalje

    Med sig på soloturen får han regnskabsdamen Dorothy, og de to skal nu forsøge at få hverdagen til at hænge sammen med blot én eneste klient. Det kræver immervæk, at denne, samtidig med agenten, præsterer til den helt store guldmedalje - bogstavelig talt.

     

    Sprudlende, hektisk stil

    "Jerry Maguire" holder egentlig sin sprudlende, hektiske fortællestil fuldstændig uforandret fra første til sidste scene. Der er gang i kedlerne, når Cruise og co. tager en cha cha cha med livets facetter - og gør det med et uaftørreligt smil på læberne.

     

    Ustoppeligt

    Ustoppeligt, når først det kører derudad, og man skal kunne lide stilen, tonen, spillet og typerne for at kunne afse god energi til det overlange komediedrama. For ellers er der meget hurtigt dømt metaltræthed og udørksstemning.

     

    Konstant underkastet popsange

    Konstant (stort set) underkastet pop/beat-sange (36 for at være præcis) er filmoplevelsen også på lydsiden kvælende, udmattende og alt andet end i nærheden af hjerteregionen.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1996, Komedie, Drama, Romantik, 139 min.

    Dansk titel: Jerry Maguire
    Instr: Cameron Crowe Prod: James L. Brooks, Cameron Crowe, Laurence Mark, Richard Sakai Manus: Cameron Crowe Foto: Janusz Kaminski Klip: Joe Hutshing, David Moritz
    Priser
    • AA - Bedste birolleskuespiller (Gooding Jr.)
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste skuespiller (Cruise)
    • GG - Bedste skuespiller (Cruise)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Gooding Jr.)
    • GG-N - Bedste film