22 July (2018)

    En terrorist handler på egen hånd, og udnytter sin sprængning af regeringsbygningen til at likvidere unge mennesker på Utøya.


    VÅGENT MARERIDT

    + PLUS: hårrejsende intensitet | mareridtet går under huden
    -MINUS: for lang | alle taler engelsk | uophørlig underlægning

     

    Traumet bliver genåbnet, men også i vid udstrækning bearbejdet, i mødet med virkelighedens moderne mareridt filmatiseret: Alle, der husker den 22. juli 2011, vil i dén grad føle, at Paul Greengrass' Netflix-fortolkning af Anders Behring Breiviks ugerninger går under huden.

     

    Ætsende og martrende

    I hvert fald hvad angår genskabelsen af selve ugerningen (filmens første halve time) og det umiddelbare kaos, der følger efter pågribelsen af Breivik på Utøya. Disse karakteristikker er ætsende og martrende for enhver empatisk sjæl - og man føler sig til stede blandt alle de unge, der næsten med sikkerhed er ved at blive likvideret af Breivik.

     

    Nærdød teenager

    Det er meget bevægende og rystende - og bestemt ikke for sarte sjæle. Herefter drejer historien over i et langstrakt retsligt forløb og følger sideløbende Breivik, hans advokat - og den nærdøde teenager Viljar, der ved et mirakel rejser sig og gør sig klar til at vidne mod Breivik.

     

    En anelse farvet

    Her bliver filmen mere melodramatisk end strengt nødvendigt og også en anelse farvet af, at den for alt i verden vil sørge for at skildre det onde og det gode meget sort/hvidt. Som en slags katarsis - en oprejsning til ofrene og alle de (mentalt) sårede unge.

     

    Ondskabsfuldt skræmmende

    Anders Danielsen Lie udfylder med 100 % mod og engagement den alt andet end lette Breivik-rolle: Meget beundringsværdigt og dybt, dybt ondskabsfuldt skræmmende. Jonas Strand Gravlis portræt af overlevende Viljar udgør omvendt et sødt sindbillede på den gode dreng i omklamrende sorg.

     

    Allestedsnærværende musik

    Noget hæmmende for autenticiteten er en allestedsnærværende underlægningsmusik - selvom den i lange perioder ikke toner decideret hidsigt, er den alligevel en stemnings-dikterende faktor.

     

    En "ørebæ"

    En anden "ørebæ" er, at alle de dygtige, norske skuespillere taler (gebrokkent) engelsk - hvorfor i alverden ikke lade dem tale deres modersmål: Det ville uden tvivl have boostet nærheden i spillet. Filmen opleves som en god halv time for lang. De naturskønne passager fra Svalbard er filmet i Island.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2018, Norge, Psykologisk drama, Thriller, Krimi, Drama, Seriemordere, Biografi, Retssalsdrama, Teenagere, 143 min.

    Dansk titel: 22 July
    Instr: Paul Greengrass Prod: Eli Bush, Gregory Goodman, Paul Greengrass, Scott Rudin Manus: Paul Greengrass Baseret på: bog af Åsne Seierstad Foto: Pål Ulvik Rokseth Klip: William Goldenberg Mus: Sune Martin