Vattnet (2012)

    En teenagedreng keder sig i sit luksusliv med sin emsige mor. Men en dag møder han en svensk knægt, som han føler sig voldsomt tiltrukket af.


    ATTRACTION

    I en sjov hollandsk-svensk sammenblanding fortælles her historien om homoseksuel tiltrækningskraft mellem to teenagerdrenge.

    Fin kedsomhedsskildring
    Filmen lykkes fint i skildringen af hovedpersonens kedsomhed med en emsig mor i et hverdagsliv af overflod men uden den store spænding.

    Pludselig brydes kedsomhedens mønster, da en lille gruppe svenske unge mænd bor på det fornemme sted, hvor drengen keder sig i det daglige.

    En af svenskerne er blevet slået til plukfisk, og hovedpersonen tager sig nu af ham - og den kærlige omsorg har mere end antydningen af en overbygning i form af en seksuel tiltrækningskraft.

    Erotisk spændingskurve
    Filmens erotiske spændingskurve er størst i filmens første halvdel, hvor antydningerne endnu er forjættende. Herefter mister historien noget af sin elektricitet. Forcerne ligger i ærlige nærbilleder af teenagerhud og tiltrækningens antydninger.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2012, Holland, Drama, Romantik, Teenagere, Homoseksuelt tema, 15 min.

    Dansk titel: Vattnet
    Instr: Marco Van Bergen Prod: Lucinsa Verwey Manus: Marco Van Bergen Foto: Winant Veldhuizen Klip: Thomas Nauw Mus: Marco Van Bergen
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation