Role Models (2008)

På alle måder overstadig farce-komedie, der sætter Seann William Scott og Paul Rudd i scene som det (ufrivilligt) komiske makkerpar Wheeler og Danny. Efter at have gjort alvorligt i nælderne, står de overfor et valg: Tremmeruskeri eller samfundstjeneste i form af storebror-funktion i et godgørende projekt.

Tænker kun på fisse

De vælger det sidste, selvom det dér med børn og unge strider mod deres natur. Wheeler, fordi han kun tænker på fisse. Danny, fordi han i det hele taget er møgnegativ og ikke under nogen omstændigheder gider at indordne sig under andres regelsæt.

Bedre end bæskubning

Men trods åbenlyse udfordringer med at være de voksne blandt hhv. en sort 10-årig og en kappeklædt teenager, bliver konklusionen vistnok alligevel, at programmet er bedre end at blive offer for "bæskubning" i fængslet!

Opsving i enkeltscener

Komikken har sine klare opsving i enkeltscener - særligt når både dialogen, spillet og situationerne sidder lige i skabet. Men der er for langt mellem snapsene, og platheden tager for ofte styringen og tipper flere gange "Role Models" faretruende tæt mod afgrunden.

Evindelige popsange

Evindelige popsange kvæler enhver form for tilfældigt opstået stemning i den sexfikserede handling. Samværet med børnene er egentlig ganske underholdende - de er utilpassede på hver deres måde.