Untraceable (2008)
En FBI-agent og alenemor forsøger desperat at komme på sporet af en seriemorder, der livestreamer sine bestialske mord på nettet.
NETTETS BAGSIDER
Lækker og nervepirrende krimithriller, der er tidløs i moderne sammenhæng: "Untraceable" beskæftiger sig nemlig med cyberkriminalitet, når den er allermest klam og hårrejsende – nemlig livestreamede mord.
Snedig webmorder
FBI-agenten Jennifer Marsh (Diane Lane) er på sagen, men erfarer hurtigt, at morderen er mere end almindeligt snedig i sin omgang med IP-adresser og multinationale serverskift. Hermed er han untraceable, og frustrationerne på FBI-holdet vokser sig kun større, da morderen også beslutter at gøre et indhug i agentbesætningen.
Stemningsmættet
Ikke nogen voldsomt uforudsigelig thriller, og indimellem præget af uklædelige overdrivelser og klichéer. Men "Untraceable" lukrerer på en både flot fotograferet og stemningsmættet katten efter musen-udvikling.
Bestialsk detaljerigdom
Velspillet og ækel i sin bestialske detaljerigdom udgør thrilleren en filmoplevelse hævet et par nøk over standaraden for denne type masseproducerede amerikanske genrefilm. Helt som ventet med for meget underlægningsmusik til at følge begivenheder og stemninger "sikkert" til dørs.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2008, USA, Krimi, Thriller, Seriemordere, Mystik, Fly på film, Biler på film, 101 min.
Dansk titel: Untraceable- Diane Lane (Jennifer Marsh)
- Billy Burke (Eric Box)
- Colin Hanks (Griffin Dowd)
- Joseph Cross (Owen Reilly)
- Mary Beth Hurt (Stella Marsh)
- Perla Haney-Jardine (Annie Haskins)
- Betty Moyer (Assistant)
- Jesse Tyler Ferguson (Arthur James Elmer)
- Tim DeZarn (Herbert Miller)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation