Den sidste vinter (1960)

Historien om de djærve danske modstandstandsdrenge på Lolland centrerer sig om Erik Sørensen (Axel Strøbye), Peter (Preben Neergaard) og Gustav (Preben Kaas), som de snor sig mellem de tyske besættere, da en britisk soldat havner i fjendens hænder under 2. verdenskrig.

31 år senere skulle Preben Kaas’ søn Nikolaj Lie Kaas også komme til at spille rebelsk modstandsdreng i publikumsbaskeren Drengene fra Sankt Petri (1991), men her i 1960 er det altså Kaas senior, der kipper med det danske flag (dog i en relativt lille rolle.)
 

"Den sidste vinter" blev kofinansieret med Vesttyskland og har tyske Dieter Eppler i hovedrollen som den smilende, men dog bestemte Oberleutnant Ahlbach. Han giver – ligesom i den tematisk beslægtede, men dog langt mere folkekomiske Venus fra Vestø (1962) – besættelsesmagten et venligt ansigt og er i det hele taget et plus for filmoplevelsen.

I vinteren 1944-45 kommer krigen for alvor til en landsby på Lolland. Den lokale modstandsgruppe skal befri en hårdt såret britisk faldskærmsofficer fra tysk fangenskab og skaffe ham til København. Det kræver medvirken fra landsbyens læge, som derved tvinges til stillingtagen. På trods af at lægen er bror til modstandsgruppens leder, har han selv hidtil indtaget en neutral holdning. Han er på god fod med de tyske besættelsestroppers lokale kommandant oberleutnant Ahlbach, der på sin side vil undgå ufred og Gestapo-indblanding længst muligt.

Selvom "Den sidste vinter" undgår de mest klæbrige heroiske faldgruber, er filmoplevelsen alligevel temmelig stiv og sine steder alt for teatralsk. Det er således ikke alle skuespillere, der slipper lige godt fra det dramatisk historiske stemningsunivers. Birgitte Federspiel og Bodil-vindende Lise Ringheim er begge stereotype statuer skåret over den hjemmegående husmors dogmer. John Wittigs portræt af den samvittighedsfulde læge John Sørensen falder også for melodramatisk ud. Bedre lykkes det for Axel Strøbyes som Erik Sørensen, uden at præstationen dog slår gnister.
 

Det er i høj grad i kraft af det internationale snit (med Dieter Eppler som det stærkeste kort) og den meget stemningsfulde sort/hvide fotografering af trioen Kjeld Arnholtz, Ernst W. Kalinke og Erik Overbye, at filmen henter sin egentlige udtrykskraft.

Svend Erik Tarps meget seriøse orkestermusik hæver sig langt over den sædvanlige danske filmmusikstandard og er ikke overbrugt. Musikken blev indspillet af Danmarks Radios Symfoniorkester. Filmen blev af praktiske hensyn optaget i Nordsjælland og ikke på Lolland, og produktionen kom i store udfordringer, da vinteren rigtig bed fra sig. Udover Bodilprisen til Lise Ringheim, modtog "Den sidste vinter" også en Bodil for årets bedste film.