Chernobyl (2019)

Fem stærke episoder skaber denne højintensive HBO-miniserie om Tjernobylulykken i Sovjetunionen, 1986. Det er en rendyrket thriller, der forstærkes med flere atomer af, at spændingen i meget høj - og egentlig ufattelig - grad er baseret på virkelige hændelser.

Næsten ikke til at fatte

For det er næsten ikke til at fatte, at en katastrofe af denne kaliber overhovedet kunne ske. Serien graver dybt for at finde (og gengive) ansvaret. Dét arbejde leder atomfysikeren Valery Legasov sammen med statsmanden Boris Shcherbina. Et arbejde, der helt indlysende er livsfarligt - på flere niveauer.

Med garanti dødbringende

Alene ved at troppe op på matriklen Tjernobyl udsætter man sig selv for en med garanti dødbringende stråling. Og Legasov og Shcerbina kommer til at sende mange mænd i den sikre død - hvis en endnu større katastrofe skal afviges.

Nødt til at finde hinanden

Miniserien bliver især et parløb mellem Legasov/Shcerbina - et umage par, der er nødt til at finde hinanden. Og med Jared Harris i en blændende præstation som Legasov, mens Stellan Skarsgård er en anelse mere stiv som statsmanden.

Larger than life-intens

Gennem meget overbevisende locations og genskabelser af værket, omgivelserne - og ikke mindst den usynlige dræber - er spændingen gennem de fem afsnit for det meste voldsom, og ind imellem decideret larger than life-intens.

Uafrysteligt

Når det hele går op i en højere enhed - eller skulle man sige nedsmeltning - står "Chernobyl" uafrysteligt. Men noget af det fremragende aftager, når der smøres lidt for tykt på i efterspillene, retssagen og sygdsomsforløbene.

Udtalt følelseskulde

En i øvrigt eminent underlægningsmusik af Hildur Guðnadóttir er lidt for udtalt anvendt. I mindre roller imponerer særligt Alan Williams som den udtalt følelseskolde KGB Chairman Charkov (det var en del af jobbet). Paul Ritter er det perfekte dumme, uvidende svin, og Fares Fares glimrer i en enkelt episode som kæledyrsdræberen Bacho.