Spion 503 (1958)

    En kvindelig topagent forfører mænd og ordner hemmelige krigssager for både nazisterne og modstandsfolkene under 2. verdenskrig.


    EN HELKIKSER

    Den folkekære skuespiller Jørn Jeppesen sprang her for første og eneste gang ud i opgaven som instruktør. Og det må siges at være lidt af et helkikser-produkt, for selvom "Spion 503" søger nerven i det virkelige livs krigsdrama, er filmoplevelsen mest af alt nerveløs og ubehjælpsom.

     

    Kvindelig topagent

    Jeppesen selv udfylder rollen som den monokel-bærende nazimajor Schultze. På hans kontor er et svastikaflag hængt ubehjælpsomt op med et par tegnestifter på væggen. Schultze har en plan med Margit Carlqvists henrivende June Harvey: Hun skal være agent 503 og infiltrere den danske modstandsbevægelse.

     

    God til at sno sig

    Men June Harvey - der er løseligt baseret på det virkelige lives Jane Horney - er god til at sno sig, og snart har hun ikke alene alverdens mænd snoet om sine lillefingre, hun ved også nøjagtig, hvordan verdens- og krigssituationen skal snos, men det ender galt!

     

    Stiv og tør filmjuks

    Der er ikke meget, der lykkes for Jørn Jeppesen i dette stift og tørt serverede filmjuks. Spidsfindigt er det dog at betragte både Margit Carlqvist og - i en mindre rolle som den tyske topagent Horst - Max von Sydow, der begge præsterer langt over filmens tekniske og formidlingsmæssige niveau.

     

    Ikke en jordisk chance

    Filmens danske spillere er mildt sagt fesne og har ikke en jordisk chance for at finde melodien. Så der var dømt lang næse til de modstandsfolk, der måske havde håbet på en ærlig og redelig gengivelse af forholdene under krigen. Den klassiske komponist Svend Erik Tarp har til lejligheden begået en svulstig og patriotisk underlægning.

     

    Krigstidens dagligdag

    Trods alt er der da fundet nogle rekvisitter (herunder køretøjer), der vækker lidt af krigstidens dagligdag til live. Ellers er det mest arkivoptagelser fra besættelsestiden, der udgør filmens "historiske" formidling.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021