En Forbryder (1941)

Pænt overbevisende, tidlig dansk flirt med film noir-stilen: Instruktør Arne Weel leverer her en af sine mere overbevisende fuldblods-seriøse film. Og ligesom i den vellykkede Den kloge Mand (1937) har han Carl Alstrup på rollelisten - i filmens markant mest interessante birolle.

Fristes over evne

Men det er Pouel Kerns unge kontoransatte Erik Hansen der er filmens omdrejningspunkt. Hansen er i gæld og arbejder hårdt for at æde den af. Det lykkes ham bare aldrig. Derfor fristes han over evne og låner penge af Carl Alstrups rentier Peter Engstrøm.

Manglende økonomisk tæft

Men da Engstrøm pludselig vil have alle 1500 kr. tilbage på en gang, skal Hansen have fundet en vej ud af kniben, og det kan være svært, når man i ren desperation er ved at miste besindelsen. Hjemme hånes han af konen Maria for sin manglende økonomiske tæft, og hun bakkes op af sin charlatan-bror, Gunnar Laurings Willy Bjørnfeldt. Snart kan Erik Hansen meget nemt være blevet en forbryder, for hvordan skal han næsten ellers kunne finde vej ud af kniben?

Emmer af fortællelyst

Karl Anderssons fine og atmosfæremættede sort/hvide fotografering emmer af fortællelyst og beriger i høj grad det betændte plot. For det er ikke en historie, der går over i historien som den mest originale. Baseret på et skuespil af Sven Lange har den tilmed sine alt for teatralske slagsider.

En blændende præstation

Men alle tvivlsomme takter falder for en stund til jorden, når Carl Alstrup gør sin entré. Rollen som den ubestemmeligt svensk/bornholmsk-talende rentier Peter Engstrøm besætter han med lige dele slibrig fornedrelse og indsmigrende, beregnende selvfedme - pakket kompakt bag en facade af jovial hyggeonkel. En blændende præstation. I en langt mindre birolle som rentierens husholderske Thomasine Vollmund stråler Gerda Madsen, især når hun sættes på prøve af politiet i et ækelt krydsforhør.

Aldrig for meget af det gode

"En Forbryder" bliver aldrig for meget af det noir-gode, men har tendenser i retning af overfortælling. Tilbage sidder man med en fornemmelse af at have bevidnet en af de her relativt sjældne perler i den danske filmskat, uden at stjernerne decideret funkler.