Wounded (1997)

Jævnt fladpandet enlig-kvindelig-hævner-i-bjergene-actionfilm, der dog vinder på flotte naturbilleder og en passabel sidehistorie med Graham Greenes drikfældige betjent. "Wounded" er ingen funklende filmstjerne, men underholder i glimt.

Mirakuløs overlevelse

Mädchen Amick er forest ranger'en Julie Clayton, der sammen med kæresten Don er på sporet af en bjørnemorder i bjergene. Men snart er hun, Don og en række kolleger selv i bjørnemorderens søger - og skæbnen vil, at Julie er den eneste (mirakuløst) overlevende i plafferiet.

En hævn er tændt

Efter en døsig tid i hospitalssengen vågner Julie, og en hævn er tændt i hende. Dén får hun brug for, da bjørne- og menneskemorderen Hangahan melder sig på banen igen med sleske telefonsamtaler, der byder op til dans med guns i bjergene. Men kan Julie klare mosten? Der er tale om en hardcore militant dræbertype.

Røven på komedie

Nede i lilleputbyplan får Julie beskyttelse af Graham Greenes drikfældige (men sympatiske) betjent Nick Rollins. Han skyder gerne, før han har taget nok en whiskeysjus. Men også han kan risikere at få røven på komedie, så længe Hanaghan er på fri fod.

Flotte naturbilleder

Uden de flotte naturbilleder og den heraf følgende vildmarksspænding havde "Wounded" nok i særdeleshed været en siveprut i en hornlygte. Skuespillet er virkelig fesent (selvom Amick/Greene-konstallationen rummer opløftende scener), og det tekniske arbejde er uden tænding - komplet med ultra slow motion, når det rigtig spidser til.

Latterlig slutning

Læg hertil øredøvende (og enorme) mængder af underlægningsmusik, og du har en ret overfladisk kradsende filmaffære. Slutningen er mere end almindeligt latterlig. Den kan der "tolkes" længe på!