Goede buren (2019)

Meget indsigtfuld, nuanceret og oprigtig hollandsk dokumentar, der følger et par ældre mennesker og deres (manglende) pleje og omsorg i Rotterdam.

Mere socialt samvær

Efter at man i kommunen har fundet liget af en ældre kvinde, der har ligget i en lejlighed i ti år(!), forsøger kommunen nu i højere grad at koordinere en indsats, der skal sikre, at ingen bliver fuldstændigt glemt. Ældre, der bor alene i hjemmet, skal tilses og have tilbudt mere socialt samvær.

Tæt på

Dokumentaren går tæt på følelserne, der er forbundet med at være overladt til sig selv, og er dygtig til at formidle ensomhedens jerngreb uden omsvøb. Det føles, affødt af filmens betagende enkelthed, som om, det er lige præcis sådan, det er at være ensom og understimuleret gammel... og ikke længere at kunne bevæge sig frit.

Mangel på nærvær

Manglen på nærvær som følge af begrænset tid er som bekendt udtalt i omgangen med den daglige hjemmepleje – også i Holland, og dette indfanges også meget raffineret med de ældres point of view. Samtidig følger vi et par af de ildsjæle fra kommunen, der forsøger at gøre en forskel for de ældre. Men batter det overhovedet noget?

Betagende rolig

Fortalt i et betagende roligt tempo, der tager sig tid til netop at betragte tiden (som nogle af de ældre har lidt for meget af) – og i denne sammenhæng er det helt rigtigt at fravælge underlægningsmusik helt.

Musik i livet

Til gengæld spiller musikken en stor rolle for de ældre i filmen, idet den af herrerne tidligere var harmonikaspiller og hele tiden tænker og lytter sig tilbage til minderne. Det er en dokumentar, der gør indtryk i en grad, så du muligvis selv får lyst til at blive besøgsven, og dét i sig selv er en flot bedrift.