Ballade på Bullerborg (1959)

    To gademusikanter flytter ulovligt ind på et forladt slot og må udgive sig for hushovmester og tjener, da slottets nye ejere ankommer.


    LETLØBENDE MUSIKALSK

    Der var ikke mange rosende ord at finde blandt anmelderne, da Sven Methlings folkelige pølsefabrikants-komedie med slotsidyllisk overbygning havde premiere i 1959: "Mere pølse end spøg", "Methlings klister" og "Et stykke med fladt dansk spøgepølse," kunne man blandt andet læse.

    Letløbende & musikalsk
    Det er svært helt at forstå, hvorfor "Ballade på Bullerborg" faldt så meget i unåde, for når man betragter filmen i dag, fremstår den som både letløbende, musikalsk og endda en lille smule genrefornyende.

    Eksklusivt tag over hovedet
    Da de to gademusikanter, Svend Asmussens Flink og Ulrik Neumanns Villy, får nys om at slottet Bullerborg står tomt, øjner de en mulighed for eksklusivt tag over hovedet. Snart står den på hygge foran pejsen med vinkælderens flotte udbud.

    Pølsefabrikantens slot
    Men det varer ikke længe, før de får gæster: pølsefabrikant Hannibald Jensen med frue og datter kommer for at besigtige slottet, som de har råderet over. Den rige familie aner ikke uråd, da de bliver modtaget af de nu fornemt påklædte musikere, der udgiver sig for at være hushovmester og tjener.

    Den rene pølsefryd
    Således kan Flink og Villy med hjælp fra to kvindelige romantiske interesser servere pølser for pølsefamilien. Heraf den skønne slager, "En pølse skal serveres med føl’se", og et par af filmens herligste øjeblikke, da Sigrid Horne-Rasmussens fru Hannibald funkler af fryd ved synet af pølser.

    Det spøger på Bullerborg
    Det hedder sig også, at det spøger på slottet, og snart viser Johannes Meyers Kristoffer Buller sig i rustning og er tæt på at tage livet af flere af gæsterne. Men det mest alvorlige bliver, hvordan Flink og Villy klarer skærene - de er jo trods alt ikke hushovmester og tjener sådan helt rigtigt.

    Ægtheden smitter af
    ”Ballade på Bullerborg” er ganske vist ikke båret af årtiers mest originale historie, men det er forfriskende at se Svend Asmussen i en hovedrolle. Det giver musikken liv og ægthed og smitter af på iscenesættelsen, der er præget af god timing og udsøgt musikalitet.

    Ikke uden charme
    Spøgerierne er i sine special effects tidstypisk ubehjælpsomme men ikke uden charme. Til gengæld falder en romantisk flirt mellem Ghita Nørby og Ebbe Langberg noget mekanisk ud. Bedst er Sigrid Horne-Rasmussen, der for en gangs skyld ikke overstyrer sit spil og rammer en fin balance mellem det spøgelsesangste, det ægteskabeligt dominerende (Helge Kjærulff Schmidt er under tøflen), og den rene pølsefryd.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1959, Danmark, Komedie, 89 min.

    Dansk titel: Ballade på Bullerborg
    Instr: Sven Methling Prod: Hans Barfod Manus: Hartvig Andersen, Bob Ramsing Foto: Kjeld Arnholtz Klip: Edith Schlüssel Mus: Svend Asmussen, Ulrik Neumann, Erik Schultz