En man som heter Ove (2015)

Fredrik Backmans satiriske roman om den mavesure enkemand og vicevært Ove (Rolf Lassgård) blev skamlæst i hele Skandinavien, og en filmatisering var klart uundgåelig. Hannes Holms friske omsætning til levende billeder blev desuden Sveriges indspark til Oscar-kapløbet i 2016.

Som formstøbt

Rolf Lassgård er som formstøbt ned i rollen som den aldrende Ove, der bestemt ikke har meget tilovers for ret mange andre mennesker. Eneste undtagelse er hans afdøde kone, som han ofte samtaler med på kirkegården.

Bitter gubbe

En dag får Ove nye naboer i den strengt formøblede boligforening (Ove er vicevært). Til at begynde med preller deres venlighed fuldstændigt af på den bitre gubbe. Men langsomt begynder facaden at slå revner, og måske er der i sidste ende alligevel håb for en opblødning?

Lige dele komedie og alvor

Filmen er stort set lige dele komedie og alvor. Men den slår sig helt klart primært op på sin samfundssatire centreret om Oves surmopsede misantropi. De mange urkomiske scener fra bogen er kogt ned til et meget mindre galleri af udvalgte situationer.

Træk på smilebåndet

Og der er da også grund til at trække på smilebåndet, når filmen ind imellem lykkes hæderligt med at få serveret de bittersøde moraler. Desværre er der ikke nogen høj grad af balance i Hannes Holms iscenesættelse, der generelt bærer præg af det fragmentariske.

Anekdotiske morsomheder

Sammenhængskraften udebliver til fordel for anekdotiske morsomheder, der er håndplukket lidt tilfældigt fra det succeslæste romanforlæg. Det giver ikke skuespillerne mulighed for at komme i dybden med de enkelte karakterer, og selv Lassgård bliver stiv og forudsigelig i den dominerende titelrolle. En helt ubegribeligt dominerende underlægningsmusik stjæler i stort omfang billedet, og dét tager yderligere toppe af den lidt for oplagte filmkransekage.