Colors (1988)

    To betjente gør en ihærdig indsats for at komme bandekriminaliteten til livs.


    FARVEFATTIG POLITI-HVERDAG

    Dennis Hopper vendte efter seks års stofmisbrug og alkoholisme i 1988 tilbage som instruktør med gadebandefilmen "Colors".

    Banalt & upersonligt
    Det er en temmelig banal og upersonlig historie, der blander bandevold med politivold og gentager dette tema ti-femten gange.
     

    Snart på pension...

    Bob Hodges er den snart pensionsduelige politibetjent, der kører rundt i Los Angeles' mest snuskede og hærgede kvarterer og forsøger at holde bandekriminaliteten nede. En dag belemres han med den unge karl-smart betjent Danny McGavin, der ikke har helt de samme rolige idéer og holdninger.

    Umage par
    Danny er hård, brutal og ondskabsfuld over for bandemedlemmerne, hvor Bob altid har forsøgt at finde en stilfærdig løsning på problemerne. Men de er et makkerpar nu, og det er ikke fordi filmen ødelægges af det efterhånden obligatoriske politimakkerpar-skænderi, dertil er Bob et for godt og tålmodigt menneske, og Danny for naiv.

    Gensidig accept
    Så de begynder på en helt uforståelig måde at fungere sammen og acceptere hinanden i en sådan grad, at de kan lave hjulspin sammen i biler og kropsvisitere nogle sorte og eventuelt sætte dem i fængsel bagefter.

    Bandefarver
    Men "Colors" er mere end Bob og Danny. Filmen beskæftiger sig også mere intimt med banderne og deres evige hungren efter kriminalitet. Hver bande har sin "farve", heraf filmens titel. Og på et eller andet tidspunkt støder de alle ind i hovedpersonerne, det aktive politimakkerpar.

    Kompetent vs. overspil
    Robert Duvall er glimrende i Dennis Hoppers kompetente og dygtige instruktion, mens Sean Penn har en tendens til at overspille i de stærke følelser. Maria Conchita Alonso spiller acceptabelt filmens kvindelige midtpunkt.

    Teknisk raffinement
    Hvor "Colors" i historien savner mere variation og farve, beriger Dennis Hopper sin film rent teknisk med en indfølt karakteristik af volden og jagten på kriminaliteten i form af hurtige klip, fræk musik, udfordrende perspektiver og en varieret kameraføring.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021