Patriot Games (1992)
En CIA-agent kommer i skudlinjen, da en IRA-terrorist har set sig sur på ham.
KLASSISK CIA-DRAMATIK
Sammenhængende film:
The Hunt For Red October (1990)
Patriot Games (1992)
Clear and Present Danger (1994)
The Sum of All Fears (2002)
Jack Ryan: Shadow Recruit (2014)
Film nummer #2 i Jack Ryan-franchisen er en slagstærk, utvetydig thriller med kendte temaer og masser af rå spænding: Harrison Ford spiller den tidligere CIA-agent Jack Ryan, der ved et tilfælde rodes ind i et nyt blodigt magt/hævn-opgør.
Forventeligt klimaks
Både Ryan selv og hans familie må kæmpe hårdt for livet, og det synes i perioder næsten umuligt at klare. Som ventet samler det hele sig i en sprængfyldt, voldsomt opsat finalescene – med alt, hvad det indebærer af storm, torden, oprørt hav, maskingeværer og highspeed-jagt på liv og død i to mindre speedbåde... om natten!
Alt er givet...
Det er filmens største svaghed, at vi får alt, hvad vi venter os af Harrison Ford som den udødelige helt og af hans sukkersøde kone (spillet af Anne Archer).
Usandsynligt overdrev
Det er således forudsigeligheden, der kvæler "Patriot Games", ligesom det endnu engang er svært at sluge, at helte i amerikansk film altid overlever de mest drabelige (bil)ulykker, selvom de stort set aldrig kører med sikkerhedssele. (Og så endda i en Porsche med motoren bagi). Ford spiller stærkt, og den forvirrede, nervøse rolle passer ham godt.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1992, USA, Thriller, Action, Biler på film, Skibe på film, Børn på film, 116 min.
Dansk titel: Patrioternes spil- Harrison Ford (Jack Ryan)
- Anne Archer (Dr. Cathy Ryan)
- Patrick Bergin (Kevin O'Donnell)
- Sean Bean (Sean Miller)
- Thora Birch (Sally Ryan)
- Samuel L. Jackson (Robby Jackson)
- James Fox (Lord Holmes)
- J.E. Freeman (Marty Cantor)
- James Earl Jones (Adm. Greer)
- Richard Harris (Paddy O'Neil)
- Alex Norton (Dennis Coolie)
- Hugh Fraser (Watkins)
- Ellen Geer (Rose)
- Bob Gunton (Interviewer)
- P.H. Moriarty (Court Guard)
- David Threlfall (Insp. Highland)
- Alun Armstrong (Owens)
- Tim Dutton (Constable)
- Kim Delgado (TV Reporter)
- Gerald Sim (Lord Justice)
- Ted Raimi (CIA Technician)
- Pip Torrens (First Aide)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation