Paw (1959)

    En forældreløs vestindisk dreng finder tryghed hos en ældre outsider, men idyllen ødelægges hurtigt.


    HYGGELIG DANSK FAMILIEFILM

    "Paw" er en særdeles børnevenlig - og for voksne passabel - familiefilm. Vel er historien proppet med moralprædikener og dybsindige livsfilosofiske monologer, men alt i alt rummer filmen så megen charme og atmosfære, at den udgør fin underholdning.

    Fremmed i dansk idyl
    Da den forældreløse Paw ankommer til den danske idyl og efter en hektisk start finder fredelig hvile hos en hyggelig alenemand, er det ikke uden problemer.

    "Lille sorte Sambo"
    Folk er ikke meget for "lille sorte Sambo" midt i Korch-idyllen. I hvert fald tager det uendelig lang tid for dem at acceptere den fremmede knægt. Masser af dramatik trækker spændingen ud til det sidste - dog ikke uden at alle voksne tilskuere allerede har gennemskuet handlingen efter et kvarter.

    I nærkontakt med dyrene
    Børnepublikummet vil muligvis elske de mange velfilmede natursekvenser, hvor Paw kommer i nærkontakt med både pindesvineunger, tudser, ræve og ugler. Bedst spillende er uden tvivl Asbjørn Andersen, der hæver filmen flere niveauer, hver gang han er op på lærredet.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024