Paw (1959)

    En forældreløs vestindisk dreng finder tryghed hos en ældre outsider, men idyllen ødelægges hurtigt.


    HYGGELIG DANSK FAMILIEFILM

    "Paw" er en særdeles børnevenlig – og for voksne passabel – familiefilm. Vel er historien proppet med moralprædikener og dybsindige livsfilosofiske monologer, men alt i alt rummer filmen så megen charme og atmosfære, at den udgør fin – og Oscar-nomineret(!) – underholdning.

    Fremmed i dansk idyl
    Da den forældreløse Paw (Jimmy Sterman) ankommer til den danske idyl og efter en hektisk start finder fredelig hvile hos en hyggelig alenemand, er det ikke uden problemer.

    "Lille sorte Sambo"
    Folk er ikke meget for "lille sorte Sambo" midt i Korch-idyllen. I hvert fald tager det uendeligt lang tid for dem at acceptere den fremmede knægt. Masser af dramatik trækker spændingen til det sidste – dog ikke uden, at alle voksne tilskuere allerede har gennemskuet handlingen efter et kvarter.

    I nærkontakt med dyrene
    Børnepublikummet vil elske de mange velfilmede natursekvenser, hvor Paw kommer i nærkontakt med både pindsvineunger, tudser, ræve og ugler. Bedst spillende er uden tvivl Asbjørn Andersen, der hæver filmen flere niveauer, hver gang han er på lærredet/skærmen.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025