Earthly Possessions (1999)

    En ung bankrøver tager en kvinde som gidsel, og på flugten bliver de to rigtig gode venner.


    LUN OG VELSPILLET TV-FILM

    Hyggelig lille road movie uden de store ambitioner, blot med en god historie.

    Klodset bankrøver
    Charlotte Emory bliver taget som gidsel af en klodset bankrøver, der ikke rigtigt ved, hvad han vil. Men da han er mere sympatisk end bankrøvergennemsnittet, bliver der ikke tale om ubehagelige stunder på de amerikanske flugtveje.

    En god historie
    Pænt spillet, af bl.a. Susan Sarandon, og nydeligt iscenesat tv-film, der vinder på sin gode historie. En underfundig blanding af humor og alvor giver filmen en stærk og vedkommende pondus. Personerne er mere end nemme at identificere sig med, og der lægges ikke skjul på, at det også er meningen med hele filmen.

    Let moraliserende
    Ind imellem befinder filmen sig på farlig grund, når den lettere moraliserende undertone får lov at dominere, men det sker heldigvis ikke for ofte.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    1999, USA, Romantik, Krimi, Drama, 95 min.

    Dansk titel: Hjerter på flugt (tv)
    Instr: James Lapine Prod: Sue Jett, Tony Mark Manus: Steven Rogers Baseret på: bog af Anne Tyler Foto: David Franco Klip: Barbara Tulliver Mus: Stephen Endelman