Det var paa Rundetaarn (1955)

En temmelig pløret historie ligger til grund for dette lystspil, der dog bliver særdeles seværdigt takket være de herlige skuespillere. Dirch Passer og Ove Sprogøe spiller de to jazzmusikere Poul Jensen og Hans Ramløse, der bor til leje i samme værelse hos den emsige Fru Hambro (Clara Østø).

En speget gevinst
En dag køber de et præmielod af en omstrejfende svindler, et lod, der senere skal vise sig at have hovedgevinsten på 200.000 kroner. Problemet er bare, at to kække kvinder påstår (og ganske sandt), at loddet er deres, men frarøvet dem. Det giver anledning til nogen bekymring, men det er ikke værre, end at Passer og Sprogøe forelsker sig i hver deres tøs, og så kan man jo ligeså godt dele i porten.

Skønt samspil
Spillet mellem Passer og Sprogøe er hele filmen værd, særlig er en afdæmpet Passer skønt charmerende! Kjeld Petersen folder sig ud som landsretssagfører Hartsen, hvis kone er sygeligt jaloux og tror, Hartsen er hende utro. Buster Larsen er vidunderlig som forhutlet lommetyv. På skuespillerfronten er der altså noget at komme efter.

Gyldmark-gas
Historien halter noget, men der er talrige herlige billeder fra datidens København og Nordsjælland at glæde sig over (bl.a. Helsingør). Der må dog døjes med ekstremt lange sangindslag, hvor Passer og Sprogøe i vers efter vers giver den Gyldmark-gas: De synger sammen sangene "Det var paa Rundetaarn", "Den hænger i mit Øre" og Will You Give Me Love", mens Kjeld Petersen synger "Vognen og mig" – alle med tekst af Victor Skaarup.