Frøken Nitouche (1963)

    En syngende kvinde på en klosterskole og hendes charmerende musiklærer tager på opdagelse på den anden side af skolens mure.


    HUMOR OG ATMOSFÆRE

    Danske filmmusicals fra 1960'erne:

    Forelsket i København (1960)

    Prinsesse for en dag (1962)

    Frøken Nitouche (1963)

    Sommer i Tyrol (1964)

    Landmandsliv (1965)

    Flagermusen (1966)

    Tre små piger (1966)

    Jeg er sgu min egen (1967)

    Den gale dansker (1969)

     

    "Sødme, sjov og charme – grundkomiske situationer, overrumplende forklædninger, forvekslinger – dårende dejlig, melodiøs musik – en klosterskolefrøken og en husarløjtnant samt en salvelsesfuld organist (der tillige komponerer frivole operetter) alt i alt er det ingredienserne til den store, folkelige sukces: Frøken Nitouche". Sådan sælger operettefilmen hér sig selv i farveprogrammet fra samtiden.

     

    Hank op i smilehullerne

    Og der kan godt hankes op i smilemusklerne i selskab med Dirch Passer og Lone Hertz i dette pusseløjerlige musical-lystspil fra 1963. Grundlaget er særdeles tyndt, men der er trods alt idé nok i historien til at bære den frem. Morskaben opstår hovedsageligt som følge af Dirch Passers ubetalelige spil i dobbeltrollen som henholdsvis Floridor og Celestin. Der er anmassende mange indslag, hvor hovedrolleindehaverne bryder ud i sang, men dén slags må man være forberedt på i en musical. Heldigvis drukner hele filmen ikke i vamle sange, nogle af dem har endog en vis værdi.

     

    Ud i den store verden
    Historien kredser om klosterskoleeleven Charlotte Berg (Lone Hertz), der pludselig inviteres ud i verden på den anden side, da hun får at vide, at hun skal giftes med en soldat. Musiklæreren på klosterskolen, hr. Celestin (Dirch Passer), følger med frk. Berg ud i den store verden, og han kan ikke undgå at afsløre den anden side af sig selv, livet som revyinstruktør.

    Skønne Dirch Passer
    Som nævnt skyldes det meste af filmens udstråling Dirch Passer, men der er andre skuespillere, der også yder flotte præstationer. Lone Hertz er faktisk ganske fin, ligesom Hans Kurts ritmester Schmuck har sine øjeblikke. Ligeledes er der en del festlige øjeblikke for Else-Marie i hendes portræt af "Fromme Moder". Scenografisk er "Frøken Nitouche" ganske overbevisende. Flot og farverig. Filmens sange er "Grenadervisen", "Celestin og Floridor", "Babette og Benoit", "Gevinst hver gang", "Trommevisen" og "Sankte Nitouche".

     

    Pressen skrev...
    "Ny og lebendig Sankte Nitouche: Vellykket landspremiere i går" // "Frækt vovet – sjovt vundet" // "Nitouche er en sjov film, men hvad skal vi med den?" // "Filmen ligner i sin Holdning en Dilettantforestilling – men Dirch Passer morer" samt "Folkekær operette film – populariseret til husar-farce med Passer og Lone Hertz". ** stjerner i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026