The Living Daylights (1987)

    Specialagent James Bond er oppe imod magtfulde russiske militærmænd i en omsiggribende våbensag.


    FIN BOND-FORM

    Der er - ikke overraskende - gang i sagerne i denne trettende Bond-film, den første med Timothy Dalton i hovedrollen.
     

    På grænsen til det umulige

    Specialagenten, James Bond, skal grueligt meget igennem, hele tiden på grænsen til det umulige, i kampen mod russiske våbenbagmænd. Undervejs møder han den yndige Kara Milovy, der bliver hans tro følgesvend gennem de farefulde opgaver til lands, gennem ild og i luften.

    Solid actionunderholdning
    "The Living Daylights" er ganske solid actionunderholdning, men filmen savner den sidste nerve, der nemt kunne have placeret den i Bond-toppen. Dramatikken og actionscenerne bliver ganske enkelt for stereotype og trækkes i langdrag.

    Intet ud over det sædvanlige
    Filmen kan ikke skjule, at den overlever udelukkende på en stribe veludførte actionsekvenser, der kaster tilskueren godt og grundigt rundt i sædet. Historien halter noget bagefter med skuffende lidt spænding eller humor ud over det sædvanlige.

    Kræs for bilentusiaster
    Scenerne i Bonds specialbyggede Aston Martin er kræs. Se bare hvordan dén Lada-politibil bliver skåret over på midten af den ganske effektive laser. I øvrigt er der fabelagtig action at hente i luftscenerne.

    Overbevisende Dalton
    Timothy Dalton er overbevisende som James Bond, men der er ikke meget modspil at hente fra hverken John Rhys-Davies eller Joe Don Baker, der begge forsvinder i ligegyldige biroller. Bond-pigen, Kara Milovy, yder lidt skæg og ballade.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1987, Storbritannien, Action, Thriller, James Bond, Dyr på film, 125 min.

    Dansk titel: The Living Daylights
    Instr: John Glen Prod: Albert R. Broccoli, Michael G. Wilson Manus: Richard Maibaum, Michael G. Wilson Baseret på: historie af Ian Fleming Foto: Alec Mills Klip: Peter Davies, John Grover Mus: John Barry