The Saint (1997)

Ikke alle anmeldere var lige begejstrede, da den australske instruktør Phillip Noyce i 1997 gav sit filmbud på antihelten Simon Templars eventyr: Templar-figuren var populær gennem store dele af det 20. århundrede i en lang række bøger af den britiske forfatter Leslie Charteris.
 

"The Saint" er som film kun overfladisk baseret på Charteris’ univers, men er i det store billede helt sin egen. Bedst fungerer filmen i de første fem kvarters tid, hvor eventyret og forklædningens kunst på kryds og tværs af kontinenter endnu er drevet af stor fortællelyst.

Simon Templar (Val Kilmer) arbejder bedst alene. Og han er så dygtig til at sno sig mellem alverdens spidser og forbrydere, at han nemt kommer til store penge, som han sætter ind på sin topkrypterede bankkonto. Da han møder forskerlægen Emma Russell (Elisabeth Shue), får han dog moralske skrupler ved at franarre hende en unik kemisk formel. For hun er jo sød, og en forelskelse lurer.

Efter de fem fede kvarter vatter "The Saint" desværre noget ud i det ubalanceret komisk/romantiske, og meget af den opbyggede spændings sprødhed skylles ud med badevandet. Undervejs har der været lejlighed til at fornøje sig over Val Kilmers mange forklædninger – han får bare det optimale ud af de skæve personager, han gemmer sig i: Heriblandt forskernørd med hentehår og spradebasset tysker med bundesligahår. Der er sødme og charme i Elisabeth Shues lægespil, mens Rade Serbedzija pumper vel rigeligt på superskurkeklichéerne som russeren Ivan Tretiak.