Kollegiet (2007)

En lille frisk gyser fra spillefilmsdebuterende Martin Barnewitz. Med sine primære kvaliteter plantet på effektsiden, men også med en vis fortællemæssigoriginalitet, er "Kollegiet" et pænt bud på opnået dansk gåsehud. "Gyserfilm kan gøre os bedre til at tackle livet og ikke mindst døden," hævder Barnewitzi et interview i Berlingske Tidende den 8. august 2007... og han fortsætter: "Jeg tror, de fleste vil kunne genkende den særlige ensomhed, man som tilflytter kan opleve på et kollegium, hvor man kan høre folks latter gennem tynde vægge".

Skræmt fra vid og sans
En ung kvinde flytter ind på et københavnsk kollegium. De andre beboere viser sig snart at være ondskabsfulde, og de skræmmer pigen fra vid og sans. Imidlertid venter der langt mere hårrejsende rædsel på kollegiets gange: Et genfærd huserer nemlig og dukker op overalt, hvor der er et spejl – og spreder død og ødelæggelse.

Beregnende unge
Akkurat acceptabelt skuespil sørger for, at de aparte personer "giver mening" i det skæve galleri af beregnende unge. Uden den klamme location (et nedrivingsklart plejehjem) og det dygtige arbejde med visuelle effekter havde filmen dog næppe været andet end en flad pruttepude. Det alt andet end smilende genfærd er i den fint opsatte gyserstemning temmelig skræmmende, og det er i denne opnåede gåsehud, filmen vinder stjerner.