Sømand i knibe (1960)

Jesper (Otto Brandenburg) synger i "Sømand i knibe" et par af Sven Gyldmarks måske allerstørste ørehængere, mens han sidder i arm med sin guitar om bord på en af flådens motortorpedobåde... og mellem flådens friske fyre. Der sjunges "Susanne, Birgitte og Hanne" med korbackup af blandt andre den velfriserede Poul (Ib Mossin). Og der er ingen kvinder i flåden i 1960, så Jespers skønsang er nødvendig for de unge mænd, så de kan drømme sig i en kvindes favn og holde ventetiden ud, til de igen er i havn.

Sangene – fordi de siden er blevet så kendt og i mange år var på Otto Brandenburgs faste og pigehjertesmeltende repertoire – udgør denne films stærkeste kort. Sandt for dyden er "Sømand i knibe" nemlig en mindst ligeså afgrundsdyb indholdstom og ubehjælpsomt iscenesat film som i hvert fald fem af de seks "Soldaterkammerater"-film.
 

Instruktør Lau Lauritzen var her i 1960 så småt ved at gå på aftægt og var i hvert fald kunstnerisk opbrugt efter sine ekstremt produktive dekader som både skuespiller og instruktør. Hér udfylder han også dobbeltrollen, men begge funktioner falder pinligt ud. "Sømand i knibe" lægger sig ikke alene ualmindeligt dovent i kølvandet på "Soldaterkammerater"-filmenes publikumssucces, den er også endnu en militærforherligende reklamesøjle for marinens materiel og mandskab, komplet med uudholdeligt lange sekvenser af netop kølvand (novra, hvor kan de flotte skibe sejle hurtigt!)

Dirch Passer markedsførtes selvfølgelig som en central spiller, men hans rolle er meget lille og desværre udtalt umorsom. Dog skal det siges, at Dirchs rolle som Freddy i  undgår at udstille skuespilleren som decideret misbrugt, som vi så trist har måttet se det i talrige folkekomedier. Ghita Nørby er vanligt lillepigefrisk som den vovede fabrikantdatter Eva, der ser det som en udfordring at få tøet kaptajnløjtnanten Poul (Ebbe Langberg) op. Han hverken ryger, drikker eller kigger på damer – men dét skal Eva nok få vendt op og ned på! Det helt store drama opstår, da Eva i ungdommelig kådhed gemmer sig i torpedobåden for at flirte med Poul. Dén slags må man ikke, og det kan der blive slået hårdt ned på!

"Sømand i knibe" byder ikke på nogen formildende omstændigheder. Det er en let dramatiseret farce, der fra ende til anden er så udtalt rutinearbejde, at det skriger til himlen over de motorbådsskummende dønninger.