Ved Kongelunden (1953)

Ubrudt amagerkansk kolonihaveidyl anno 1953: "Ved Kongelunden" er John Olsen og Paul Sarauws mere stemnings- end handlingsbaserede historie om sommer, kærlighed og venskab over plankeværk og ligusterhække.

Fra første scene er Poul Bangs film charmerende enkel, og denne stemning fastholdes filmen igennem, kun afbrudt af et par relativt ufarlige intermezzi (fx er Birgit Sadolins unge Annemarie tæt på at havne i kløerne på en liderlig ingeniør, men bliver reddet i sidste øjeblik!)

Denne Annemarie er datter af tjeneren Olsen (Ib Schønberg), og hun er forelsket i Jørgen Rasmussen (Louis Miehe-Renard), der er søn af mureren Jens Rasmussen (Henry Nielsen). De to små familier bor dør om dør i kolinihaveidyllen, og mens de ældre par er ægteskabeligt metaltrætte, blomstrer den unge kærlighed i retning af forlovelse. På kolonihavevejen bor også vennerne Svendsen og Iversen (Dirch Passer og Ove Sprogøe). De arbejder begge på københavnersporvognen, og i deres fritid gør de sig blandt andet klar til andejagt... forklædt som hest.
 

"Ved Kongelunden" var første gang, Dirch og Ove stod så tæt sammen i dansk film, og dette partnerskab fortsatte med stor succes gennem en række film i årene, der kom. Samspillet er præget af udtalt charme og varme og er i høj grad manifesterende for filmens særlige sjæl. Det andet makkerpar, der er prægende for filmens kærligt blussende kinder, er Henry Nielsen og Ib Schønberg. De ynder at hakke på hinanden, men er dybest set de bedste venner. Det er en af Henry Nielsens mere vægtige filmroller, og han er i sandhed skøn. Ib Schønberg er bedst, når han bliver melankolsk – mest mindeværdig er visen "Ølombærer Olsen si'r godnat", som han synger stille, mens han lukker serveringsstedet i Dragør efter endnu en travl aften.

Louis Miehe-Renard og Buster Larsen er begge søde som både venner og arbejdskolleger. Deres mekanikerjob, komplet med omklædningsfaciliteter, udgør ét blandt mange fantastiske tidsbilleder – selvfølgelig med sporvognskørslerne i København som det egentlige flagskib. Sven Gyldmark leverer den sympatiske, om end flade underlægningsmusik. Den størst bedrift er naturligvis visen "Der kommer altid en sporvogn og en pige til", der hører til blandt dansk filmskats helt store ørehængere.