Salt (2010)

Typisk opskruet amerikansk actionfilm, der leverer underholdningsvaren, men til gengæld serverer klichéerne som skidt fra en (for tidligt født) spædekalv.

Øjne og våben i nakken
Effektive håndkantslag, spektakulært svungne karateben, øjne og våben i nakken. Vores kvindelige (anti)heltinde kan det hele. Navnet er Evelyn Salt (Angelina Jolie). Eller i hvert fald – det er hun kendt som. Men er hun i virkeligheden, hvem hun udgiver sig for?
 

En mulig dobbeltagent

Da en formodet russisk spion træder ind i CIAs lokaler, bliver det pludselig klart, at Salt kan være dobbeltagent med planer om at likvidere den russiske præsident. Evelyn selv tager flugten – til lands, til vands og i luften. Og hun er bestemt ikke nem at få bragt til standsning igen.

Kompromisløs fortællestil
I den kompromisløse fortællestil er vi næsten konstant under ekstremiteternes tæppebombardent. Pumpende musik, fremherskende lydeffekter og svulstig kameraføring: Ingen tvivl om, at dette er en produktion skabt primært for at imponere, snarere end forme stof til eftertanke.

Ekstravagant usandsynligt
Som sådan fungerer "Salt" upåklageligt. Der er herlig underholdning i det ekstravagant usandsynlige univers, hvor tid og sted for en stund glemmes.

Brodne kar
Det bliver dog gradvist mere anstrengende, efterhånden som dobbeltagentstematikken tager over, og det ene brodne kar så at sige lapper over det andet, så det russisk/amerikanske højspændingsnet ingen ende vil tage. Tåleligt spillet og professionelt indrammet efterlader "Salt" et indtryk af effektivitet uden bund.