The Vagabond (1916)

    En vagabond med en violin bliver tilfældig redningsmand for en mishandlet kvinde, og sød musik opstår.


    CHARME-CHAPLIN

    Fascinerende stemningsfuld Chaplin-kortfilm, der runder alt fra den søde falde på halen-komik til hårdtslående alvor på ganske få minutter. Vi er endnu i den helt spæde Chaplin-karriere, hvor vagabondfiguren blev grundlagt, og man forstår til fulde den succes, den forhutlede mand fik i samtiden.

    Behændige Chaplin
    "The Vagabond" viser Chaplins evner med en violin, med hvilken han forsøger at tjene en skilling. I filmens start er det ved at ende grueligt galt, da han kommer op at toppes med et helt hornorkester på en beværtning, men Chaplin slipper alligevel behændigt væk.

     

    På landevejen
    Atter ude på landevejen stopper han ved en kvinde, der græder ned i en stor vaskebalje. Hvad Chaplin ikke ved, er, at hun er tilfangetaget og mishandlet af en væmmelig heks og hendes muskuløse håndlanger.

     

    Berømte tricks

    Da alvoren går op for den lille vagabond, skruer han op for sine berømte tricks, og kærligheden kan blomstre frit mellem ham og den befriede kvinde.

    Veltimet underholdning
    Unikke og flotte locationoptagelser kombineret med hårdt optrukket karikaturskuespil udgør en både historisk og veltimet underholdning. De finurligt sminkede personer er helt vidunderlige, særligt den krumbøjede heks og hendes håndlanger er lige i øjet.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1916, USA, Drama, Romantik, 34 min.

    Dansk titel: Vagabonden
    Instr: Charles Chaplin Prod: Charles Chaplin, Henry P. Caulfield Manus: Vincent Bryan, Charles Chaplin, Maverick Terrell Foto: W.C. Foster, R.H. Totheroh, Frank D. Williams Klip: Charles Chaplin Mus: Yati Durant
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation