Fire with Fire (2012)

Denne direkte-til-video-produktion "kan noget". Den er ikke det rene bras, selvom der er tale om en tætmasket klichésweater med ribkant.

Klam højreekstremist
En lækker brandmand har lige reddet endnu et kuld nærved indebrændte amerikanere, da han lige skal omkring kiosken på vejen hjem. Men ind ad døren træder alle tiders klamme højreekstremist, der ikke tøver med at nakke både kioskejeren og hans søn.

Med nød og næppe...

Det lykkes med nød og næppe brandmanden at slippe helskindet væk, men han er nu i stor fare for at blive likvideret af nynazisten og hans håndlangere. Det skal endog vise sig, at politiets vidnebeskyttelse ikke er noget værd, så brandmanden må tage sagen i egen hånd.

Dumsmarte biroller
En lang række dumsmarte biroller og heraf følgende lattervækkende replikker er kun med til at højne underholdningsværdien. Fx belærer en sort forbryder vores kære brandmand om, at han ikke skal holde sig tilbage for at købe en stor gun i stedet for dén lille, han kender.

Noget af en udmelding

For som den stramhueklædte sorte forbryder fortæller, så lærte han at dyrke sex på en "stor, fed kælling med udstående tænder og patterne hængende helt nede ved jorden..." – "But I upgraded, man!..."

Kød på kniven
I de mere bærende roller er der dog mere kød på kniven. Selvom ingen af "de gode" rigtig får stof til at brænde igennem, finder man i Vincent D’Onofrios portræt af superskurken David Hagan en lækkerbisken, der kan bære filmen et langt stykke.

Kirurgisk præcision
Med en rolig og klamsvedigt ækel kirurgisk præcision gennemborer D’Onofrio enhver scene som med en laserstråle. Actionscenerne er generelt af højt niveau, men alligevel naturligt præget af det slibrigt forudsigelige plot, hvor det uundgåelige alt eller intet-klimaks hele tiden er den eneste dramatiske gulerod.