Silent Friend (2025)

On Body and Soul (2017)- instruktør Ildikó Enyedi serverer et sanseligt, roligt og pulsnært "trædimensionelt" drama, der med udgangspunkt i et ginkgo biloba-træ i en tysk universitetshave genfortæller tre skæbner: I 1908 – filmens bedste, mest fascinerende beretning – bliver universitetets første kvindelige studerende (Luna Wedler) optaget på det prestigefyldte botaniske institut, hvor hun i dén grad møder nedladende og sexistiske bemærkninger fra både professorer og medstuderende (bemærk især Rainer Bock som professoren). I 1972, midt i modkulturelle strømninger, fanges en stille studerendes opmærksomhed af en kvinde, han bor sammen med... og dén pelargonie, hun studerer. Og i 2020, under covid-19-pandemien, får en neuroforsker fra Hongkong hjælp fra en anerkendt botaniker til et eksperiment, der involverer det gamle ginkgo-træ. Dét træ, han på baggrund af gamle fotos er fuldt ud opmærksom på, der har været andre, der har holdt om det gennem tiderne.

Der hersker ingen tvivl om, at det, vi helst vil se, er den unge kvindes kamp for anerkendelse og for bare i det små at ryste sig fri af fornedrelse og patroniserende udtværing. Særligt i filmens første halvdel er disse sekvenser heldigvis lange, vægtige (og velvalgt sort/hvide), og filmen finder hér en ro og en fremdrift, hvis mangefacetterede historiske vingesus gestaltes med stor indlevelse i tid og frustrationer af schweiziske Luna Wedler. 

Selvom handlingerne fra både 1972 og 2020 har (ginkgo biloba)-rødder, der graver sig tilbage til det, der må betragtes som filmens primære drivkraf (handlingen i 1908, som det tydeligt fornemmes kunne været blevet til en glimrende spillefilm i eget velfungerende drama), fungerer de mest som sanselige topskud, der rækker mod vores fælles forbindelser – biologisk, molekylært og kosmisk. Perspektiverne på både evigheden og forgængeligheden gennem planter, der kommer og går, er i hvert fald dramaturgisk effektfuldt udnyttet, og filmens grundighed i alle sine fortællinger kommer den afgjort til gode, selvom både dimensionsspring og en samlet spilletid på to en halv time indimellem kan blive lidt for overvældende.