En ganske almindelig Pige (1940)

Med tanke på, at Alice O'Fredericks og Lau Lauritzen i deres enorme instruktørduoproduktivitet selvsamme krigsår leverede det herligt livfulde lystspil Pas på Svinget i Solby (1940), fremstår "En ganske almindelig Pige" unægteligt med noget døde øjne. I en fortælling, der er ypperligt bedaget og med rollefigurer, det er svært at spille varme (med få undtagelser), kniber det med at få fut i fejemøjet: Komedien hér er tilmed næsten udelukkende studieoptaget, hvilket øger stemningen af at betragte filmet teater.

Den kække filmjournalist Poul Hansen (Lau Lauritzen) har fået en ferm idé: At udskrive en konkurrence, hvor helt almindelige dødelige pi'r (= kvinder) kan få en chance for at blive stjerner i en kommende film. Det er noget, mange går og drømmer om, således også den sværmeriske kontorist Tove Jørgensen (Bodil Kjer), men herfra går der inflation i forviklingerne på kryds og tværs...

Det er netop Bodil Kjer, der leverer en af de få elskelige præstationer i "En ganske almindelig Pige". Hendes rolle er meget lille, men fuld af melankoli og introvert sårbarhed. Også Sigrid Horne-Rasmussen er skøn som den anderledes ben i næsen-udadvendte husmorrubrikredaktør Frederikke. Men i de bærende roller hersker der en mærkværdig uoplagthed. Gnisten er der simpelthen ikke. Ikke at der forventes mirakler fra Lau Lauritzen, men at Ib Schønberg serverer sin kriminalreporter Lassen så ude af sync med sit talent, er virkelig bemærkelsesværdigt.

Musikindslag byder filmen – temmelig umotiveret – også på gennem parret Grete (Gerda Neumann) og Peter Jørgensen (Ulrik Neumann), der nok på kommando kan svinge en guitar og en vibrato over et par kække sange.