Sawt Hind Rajab (2025)

Det er ikke svært at gennemskue, hvad det er, der har fået så mange til at klappe i hænderne af fascination i mødet med Venedig-festivaldarlingen "Hind Rajabs stemme".

Noget konkret at forholde sig til

Baseret på virkelige hændelser – og ovenikøbet inddragende en helt ægte telefonsamtale med en 6-årig pige, der er fanget i en bil med døde familiemedlemmer omkring sig, mens krigen raser derude – er der noget konkret at forholde sig til for tilskueren, hvad enten man er langt fra krigen i Gaza eller ikke.

"Grib mig"-value

Med executive producer-navne som Brad Pitt, Joaquin Phoenix, Jonathan Glazer og Alfonso Cuarón er det tydeligt, at projektet også har emmet af "grib mig"-value for en særlig gruppering af indflydelsesrige (amerikanske og let til jævnt venstreorienterede) skuespillere, producere og instruktører.

Moderat inciterende

Men one setting-dramaet, der foregår i et glas- og betonkontorlandskab, og som udelukkende baserer sig på telefonsamtaler og redningsansattes (mærkværdigt ukontrollerede, uprofessionelle) følelser i det lydmæssigt skrattende møde med pigen i bilen, er i bedste fald moderat inciterende.

Konstruktion

Der er noget konstrueret over hele filmen og dens kvindelige instruktør Kaouther Ben Hania, der så gerne vil de helt store følelser i sit autentiske formidlingsærinde, at der fra første scene reelt grænses til det (mildt) følelsespornografiske.

Ingen formidabel formidling

Det er muligt, at det nærmer sig noget, der er sket i virkeligheden – rent kulisse- og karaktermæssigt – men nogen formidabel formidler af troværdig krigs- og medmenneskelighedsnerve er filmen ikke.