Sawt Hind Rajab (2025)
En gruppe meget følelsesladede redningsarbejdere forsøger at koordinere en aktion, der kan redde en fanget 6-årige pige.
»FØLELSESPORNOGRAFI«
Det er ikke svært at gennemskue, hvad det er, der har fået så mange til at klappe i hænderne af fascination i mødet med Venedig-festivaldarlingen "Hind Rajabs stemme".
Baseret på virkelige hændelser – og ovenikøbet inddragende en helt ægte telefonsamtale med en 6-årig pige, der er fanget i en bil med døde familiemedlemmer omkring sig, mens krigen raser derude – er der noget konkret at forholde sig til for tilskueren, hvad enten du er langt fra krigen i Gaza eller ikke.
Med executive producer-navne som Brad Pitt, Joaquin Phoenix, Jonathan Glazer og Alfonso Cuarón er det tydeligt, at projektet også har emmet af "grib mig"-value for en særlig gruppering af indflydelsesrige (amerikanske og let til jævnt venstreorienterede) skuespillere, producere og instruktører. Men one setting-dramaet, der udelukkende foregår i et glas- og betonkontorlandskab, og som baserer sig på telefonsamtaler og redningsansattes (mærkværdigt ukontrollerede, uprofessionelle) følelsesudbrud i det lydmæssigt skrattende møde med pigen i bilen, er i bedste fald moderat interessevækkende.
Der er noget konstrueret over hele filmen og dens kvindelige instruktør Kaouther Ben Hania, der så gerne vil de helt store følelser i sit autentiske formidlingsærinde, at der fra første scene reelt grænses til det (mildt) følelsespornografiske.
Det er muligt, at det nærmer sig noget, der er sket i virkeligheden – rent kulisse- og karaktermæssigt – men nogen formidabel formidler af troværdig krigs- og medmenneskelighedsnerve er filmen ingenlunde.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2025, Tunesien, Drama, Psykologisk drama, Krigsdrama, Krig, Børn på film, Biografi, 89 min.
Dansk titel: Hind Rajabs stemme- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- GG-N - Bedste ikke-engelsksprogede film