Harpoon (2019)

    Tre tilsyneladende bedste venner er på tur på yachten, da forskellige spændinger mellem dem udløser helvede til havs.


    »TREKANTSDRAMA PÅ ÅBENT HAV«

    Der opstår aldrig nogen reel identifikation med eller indlevelse i dette unuancerede, springende canadiske komediethrill. "Harpoon" er mest af alt en komedie, men da det komiske aldrig bliver morsomt – og samtidig blokerer ret effektivt for det bagvedliggende gys – trædes der reelt vande i soppedybde.

     

    Vennetrekløveret Jonah (Munro Chambers), Richard (Chris Gray) og Sasha (Emily Tyra) er sammen på yachttur. Men der opstår snart alvorlige gnidninger, da det viser sig, der er blevet bollet internt udenom – og det er hér, harpunen kommer ind i billedet.

     

     

     

     

    Stort set hele handlingen foregår om bord på den meget hvide lukusyacht, så det efterhånden uundgåeligt flydende blod bliver så meget desto mere tydeligt. Men nogen mening med volden er der ikke rigtigt, for – ligesom resten af filmens fortættede thrillerhandlingselementer – er der meget finmaskede net i hahaha/hohoho-strukturen, der sidder effektivt på magten.

    Skuespillet er ikke noget at skrive om på SoMe, faktisk er det sine steder lidt ynkeligt.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2019, Canada, Thriller, Komedie, Gyser, Skibe på film, 83 min.

    Dansk titel: Harpoon
    Instr: Rob Grant Prod: Julian Black Antelope, Kurtis David Harder, Michael Peterson Manus: Rob Grant, Mike Kovac Foto: Charles Hamilton Klip: Rob Grant Mus: Michelle Osis
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation