Little Bone Lodge (2023)

Denne britiske gyserkrimi rummer mere end blot et enkelt simpelt twist and turn: Dét erfarer to kriminelle brødre, da de søger ly for en heftig storm i en landejendom midt mellem sneklædte bjerge. I huset hersker den umiddelbart venligtsindede Mama (Joely Richardson), der også viser sig god med nål og tråd, så hun kan lappe den ene af brødrene sammen – han er svært såret i maveregionen ved ankomsten.

Mamas datter Maisy (Sadie Soverall) er mærkeligt sky i det, mens Papa sidder i kørestol og jævnligt får store indsprøjtninger af Mama. Noget er kort og godt helt galt i udkantshuset, og dét kommer de to brødre til at erfare på den hårde måde...

Filmen er mest i balance i den første halve times tid, mens mystikken endnu er relativt uforklaret. Herefter går der stille og (u)roligt inflation i vanviddet – ganske enkelt – og både skuespil, stil og præmis begynder at rådne op indefra. Det er ærgerligt, for potentialet er der rent faktisk, særligt i kraft af den eksotiske britiske bjerglocation, der befinder sig midt i et voldsomt stormlavtryk. Men det lykkes faktisk at vige udenom at udnytte begge disse lavthængende frugter!

Hverken sted eller storm er således inddraget nævneværdigt, i stedet er filmen næsten udelukkende interesseret i den outrerede historie, som Joely Richardson skal forsøge at agere midtpunkt i, og det er utaknemlig opgave, fordi det hele stikker så meget af i heksekedelfortællestilens tjeneste.