The Sentinel (1977)

    En fotomodel får mere, end hun har bedt om, da hendes lejlighedskompleks i det centrale New York viser sig at huse en række meget virkelighedstro genfærd.


    »NEW YORK UDEN NÅDE«

    Søger du efter:

    The Sentinel (2006)

     

    Den produktive, britisk fødte instruktør Michael Winner blev tværet i bund af samtidens anmeldere for denne amerikanske gyser – og muligvis karrierens allermest stjernespækkede. "The Sentinel" blev blandt andet beskyldt for at være en slags gysergenrens studenterbrød med alt godt fra gulvet i én enkelt komprimeret klump.

     

    Det opleves som lige hårdt nok i dag. Faktisk har filmen både en egen visuel (og lækker) stil og byder på en hel lille perlerække af aparte/absurde optrin, der både tangerer det surrealistiske og giver fingeren til det genrekonventionelle.

     

    Baseret på en roman af Jeffrey Konvitz fortælles den aparte historie om foto- og reklamefilmsmodellen Alison Parker. Hun har – ud over sin billedskønhed – det hele og skal netop til at flytte ind i sin nye lejlighed med panoramaudsigt over Central Park. Men så begynder der at ske mærkelige ting og sager. Det opdager Alison ikke til at begynde med. Det vil sige, hun fornemmer godt, at hendes naboer er til den obskure side – men at de rent faktisk ikke er der, men er genfærd med gustne bagtanker... dét kræver sin kvinde at erkende og kommer desuden til at tage mentalt jord med.

     

    Øverst oppe i lejlighedskomplekset bor en blind katolsk præst. Han skulle efter sigende være "reel nok" og sidder konstant i vinduet og kigger ud over parken. Der er noget uldent ved denne præst, og måske er han nøglen til at løse den klamme spøgelsesgåde...?

     

     

     

     

    Der er en yderst smittende fortællelyst i Richard C. Kratinas fotografering, hvis herlige vinklinger (gerne i frøperspektiv) og medfølgende lyssætninger former betagende stemninger. Og de passer omvendt særdeles glimrende opad det alt andet lige farverige skuespil i særligt de skingrende skøre biroller (Burgess Meredith og Sylvia Miles er gode eksempler på genfærd med krudt i røven, sidstnævnte tilmed i et meget eksplicit lesbisk forehavende.)

    Jovist, det bliver nogle gange alt for skingert og ude af kontrol, men "The Sentinel" lykkes alligevel ret flot med at holde trådene samlet, uden at det ekstreme miljø kører helt af sporet.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026