Masturbator (1993)

Året før, Ole Bornedal spillefilmsdebuterede med Nattevagten (1994), stod han bag denne timelange tv-film, der i sig selv på mange måder er enestående i dansk film... simpelthen fordi, den flirter med thriller- og gysergenren og ikke er bange for at være "lidt for meget".

Robert (Niels Anders Thorn) arbejder i et DR-arkiv og har svært ved at sige fra, når hhv. store og lille Poul (Ole Ernst / Henrik Prip) tvinger ham til ekstraarbejde, så de kan sidde med benene oppe og ryge cigar. Men Robert bærer på et par hemmeligheder, bl.a. optager han sine kolleger på bånd – og fantaserer om, at damen i vinduet ved busstoppestedet er hans (angiveligt første) kæreste.

Det relativt korte tv-format begrænser hér Bornedal noget, og det er helt sikkert en force, i og med at "Masturbator" aldrig helt får tid til at gå fuldstændigt over gevind. Først henimod slutningen træder gyset rigtigt i karakter, men egentlig i fin balance med den øvrige historie.

Niels Anders Thorn er fin som den tiltagende ubalancerede Robert, ligesom der er gode scener til især Ole Ernst og Birthe Neumann – sidstnævnte i særdeleshed, da hun efter arkivets julefrokost forvilder sig med hjem til Robert, hvilket de begge kommer til at fortryde!

Noget decideret perlende spil levner "Masturbator" dog aldrig plads til. Bornedal er og bliver en formfokuseret iscenesætter – på godt og ondt i dansk film. Filmens titel er jo i sig selv noget kontroversiel og hentyder til Roberts morgenritual.