Strange Days (1995)

Saftig, multitrendy, hightech 1990'er-actionkrimi: "Strange Days" har altid actionduelige Katrhyn Bigelow ved roret, og selvom 145 minutter hér er mindst 45 for mange, udgør dette futuristiske og aldrig stillestående epos alligevel ret så sund underholdning.

Ralph Fiennes er eksbetjenten Lenny Nero, der har fundet sig en ny og temmelig suspekt levevej. Dybt avanceret computerteknologi betyder, at særligt udvalgte kan opleve andres virkelighed i egen hjerne. Udstyret med en smart elektrodehjelm er der således ingen grænser for, hvad man kan opleve... når blot man har Neros teknologiske udstyr. Men de ubegrænsede muligheder skal vise sig at komme med en pris. Snart oplever Nero et mord gennem en elektrode, og det kan han ikke bare sådan sidde overhørig.

Den stort opslåede bolledej hæver over alle bredder, hvilket gør filmen tiltagende trættende og anmassende. Der er støj på alle parametre fra lydbilledet til de fascinerende point of view-optagelser, og grænserne mellem fantasi og virkelighed bliver heller ikke ved med at være lige fascinerende.

Der er fut i fejemøget i formidlingen af det etisk betændte fremtidsscenarie. "Strange Days" legede i 1995 allerede med en nær fremtid ved at lade handlingen udspille sig i de absolut døende dage af 1999.