Dette er ikke en fest (det er en vinkveld) (2024)
En større gruppe mere eller mindre fulde unge nordmænd tror, de skal til fest, men bliver skuffede og bryder ud i fællessang.
»INGEN FEST?...«
En gruppe feststemte og mere eller mindre berusede unge nordmænd strander på trappen i en lejlighedsopgang, hvor de ender med at give prøver på deres fælles hobby: Korsang.
Dette er en kæk og ungdommelig norsk, ti minutter lang kortfilm (se bare titlen!), hvor handlingen udelukkende udspiller sig på trappen i en storbyopgang. Her strander en større gruppe berusede, feststemte venner, da de – åbenbart – alligevel ikke skal til fest... Så kan de jo ligeså godt bryde ud i spontan korsang, idet de allerede går til kor sammen, og nu får de således fremført en trappeopgangs- situationsrapport i semimusikalsk flerstemmighed.
Det er en rigtig “filmskoleidé", der desværre aldrig fæster sig og heller ikke bliver særligt morsom (andet end ganske givet for dem, der har været med, og det bærer jo en værdi i sig selv). Der er gåpåmod og friskhed i tilgangen til den egenartede location, og selve trappeskaktens forskellige muligheder udnyttes (glimtvis) fint i Kristoffer Engholm Aabos søgende fotografering.
Det er tydeligt, at enkelte af produktionens skuespillervenner skal agere komiske islæt, bl.a. er fuldemandsgrimasser et – tiltænkt – kluklatterfrembringende islæt.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
Dansk titel: Sorry I'm Late (But I Brought a Choir)- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation