Bitter Victory (1957)

    En gruppe britiske soldater er på vej i ørkenkamp mod Rommels tropper, mens et trekantsdrama ulmer.


    (ØRKEN)TØRT KRIGSDRAMA

    (Ørken)tørt krigsdrama med et for 1957 vovet sidespring, idet en kvinde bytter hænder [et al.] midt under en svulstig britisk militæraktion i snarlig kamp mod tyske general Rommels styrker i Nordafrika.

     

    Det er den yngre kaptajn Leith (Richard Burton), der er så meget laban, at han scorer sin væsentligt ældre overordnedes dame – den militærnederdelsklædte Jane Brand (Ruth Roman). Og det skaber en krig i krigen, så at sige.

     

     

     

     

    Nicholas Rays tilgang til det historisk sandblæsende krigsslag er således krydret med melodramaets malurt – men i en grad, så hverken krig, flirt eller drama helt formår at bide fra sig. Snarere fremstår "Bitter Victory" som ualmindeligt kedsommelig og gammeldags, dog med nogen opblødning, når ørkenslagene får lov at stå alene.

    Der må ledes længe efter decideret smittende intensitet, men der opstår efterhånden små lommer af historisk velovervejet krigsdramatik. Skuespillet må siges primært at være til den teatralske side.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1957, USA, Drama, Krig, Krigsdrama, Romantik, Historie, 102 min.

    Dansk titel: Bitter sejr
    Instr: Nicholas Ray Prod: Paul Graetz Manus: René Hardy, Nicholas Ray, Gavin Lambert Baseret på: roman af René Hardy Foto: Michel Kelber Klip: Léonide Azar Mus: Maurice Leroux