Kind Hearts and Coronets (1949)

Tiden har ikke været helt igennem nådig ved denne hyldede britiske seriemorderkomedie. "Kind Hearts and Coronets" lider bl.a. lidt under samme ubalance i genresammensætningen som Chaplins beslægtede Monsieur Verdoux (1947). Chaplins film falder blot mere igennem.

Den fattige, men udspekulerede Louis (Dennis Price) erfarer, at han er meget fjern slægtning – og hermed arving – til den (succes)rige hertugfamilie D'Ascoyne. Men han står nummer otte eller ni i køen til overhovedet at komme i betragtning... Louis er imidlertid så determineret, at han går i gang med systematisk at slå de andre i "køen" ihjel. Og det kræver snilde, timing og tilrettelæggelse – og en god portion samvittighedsløshed.

Det er Alec Guinness, der gestalter alle otte D'Ascoyne-medlemmer – lidt af en drøm for så talentfuld en skuespiller, der da også får piftet (tiltrængt) liv i krimikomedien med sin både type- og aldersmæssigt divergerende multirolle. Og som den åleglatte Louis funkler Dennis Price i en "overstadigt balanceret" rolle. Hans åbenlyse psykopati interesserer filmen sig ikke for: Louis er bare en morder, der ved, hvad han vil! Når handlingen endelig bevæger sig udenfor studierne – og det gør den gudskelov markant mere end Chaplins nævnte – er der masser af liv og raffinement i både locations og i Douglas Slocombes sort/hvide fotografering.

Hele handlingen fortælles i lange tilbageblik, som den fængslede Louis med sirlig (og handlingsmæssigt dominerende) fortællerstemme gengiver fra sin celle. Han venter på at blive henrettet dagen efter, men vil lige færdiggøre sine memoirer først.