Altered States (1980)

William Hurt debuterede med bravur som 30-årig i den krævende hovedrolle som videnskabmanden Eddie Jessup. Han er ikke bleg for at grundforske med egen krop og sjæl som materiale. Han er ved at gøre store opdagelser, føler han selv, udi fremtvungne hallucinatoriske oplevelser, der både kan skyldes indtagelse af stoffer, men i særdeleshed dét særlige mørkekammer, han lader sig sænke ned i med et hav af elektroder i ansigtet.

Imens kan både hans få partners in crime og hans nyvundne kæreste/kone/barnebærer/fraskilte kone (tiden går pludselig meget hurtigt i handlingen) kun se til fra sidelinjen, mens Eddies vej mod afgrunden synes uundgåelig.

Der er elementer i Ken Russells syretrip af en science fiction-gyser, der virkelig sparker måsen helt op i underkæben: Tag bare den (påståede) drømmesekvens, hvor Eddie render rundt i "nattelivet" som en slags tobenet varulv og ender i zoo foran et måltd gedekid, så blodet sprøjter... Det er indiskutabelt filmens mest elegant aparte indslag!

Andre sider er mere fesne: Den forsøgsvis rødtrådshæftende kærlighedshistorie med Emily (Blair Brown) har ingen snert af troværdighed, ligesom Bob Balaban med de tynde krøllelokker fægter forgæves og uden saft i birollen som assistenten Arthur Rosenberg.

Det gælder om at spænde den mentale sikkerhedssele, når "Altered States" sætter alt ind på at gengive Eddies hallucinationer: Her er der nemlig ikke sparet på hverken visuelt kalejdoskopisk vanvid eller skingert psykedelisk lyd (både lyd og musik blev i øvrigt Oscar-nomineret.)