Syriana (2005)

Seriøst stjernebesat og tilsvarende ambitiøs storpolitisk thriller. Vi kender formlen, når Hollywood ikke sparer på noget (fx Spy Game (2001)), og i dén henseende skuffer "Syriana" da heller ikke: Flot produceret på tværs af kontinenter og hele tiden med en straksdetonerende bombe stoppet op, hvor solen aldrig skinner.

Kunne have været lækkert og medrivende...

Og det kunne have være både lækkert og medrivende, havde det ikke været for den "olierede" tilgang til olieindustriens absolutte mørkesider. Begivenhederne glider mellem hænderne (scenerne) på "Syriana", og kun ganske sjældent er der noget, der bider fra sig i den multinationale kamp mod uret.

Gjort i nælderne

Midt i heksekedlen befinder sig særligt George Clooneys (til lejligheden både Golden Globe- og Oscarvindende) undercover-CIA-agent Bob Barnes. Han har gjort i nælderne i Mellemøsten, men regner med at kunne udrede trådene på rutinen. Dér tager han fejl.

Bobs pinsler

Bobs pinsler er blot et blandt et helt ocean af småhistorier, der alle flettes sammen i det ambitiøse manus. Først den ene vej, så et smut til Irak, så hjem til USA igen, så et smut til Iran (for blot at nævne nogle få at destinationerne). Og så er der dén om olieeksperten (Matt Damon), der mister en søn til en spidsfindig form for terrorisme... Klip: Ægypten, Marokko, Dubai, Schweiz....

Kræver sin sitrende tilskuer

Læg hertil en konstant poppet, optempo-smart (og desværre tilsvarende musikalsk tam) underlægningsmusik af Alexandre Desplat, så er heksekedlen konstant i kog. Det kræver sin sitrende tilskuer at æde denne type fortælling med hud og hår. En eneste rolig scene skal der nemlig ledes længe efter.