Sick Girl (2006)

    En nørdet lesbisk insektforsker gaber over mere, end hun kan klare, da et hidtil ukendt insekt indtager hendes stuer.


    »KRYB MED KRYB PÅ«

    Gyserinstruktøren Lucky McKees bidrag til "Masters of Horror"-serien rummer flere kendetegn – og faste skuespillere – men bærer også præg af det lidt ufærdige i det knap timelange episodeformat.

     

     

     

     

    "Sick Girl" er noget skinger i både den visuelle og lydmæssige indpakning. Den visuelle stil er alt andet end smuk, hvilket selvsagt kan have sin charme, når gys har en plan med at være grynet og ufokuseret. Men i "Sick Girl" hopper kæden af flere steder.

    Angela Bettis er den helt ubeskriveligt akavet/generte insektforsker Ida Teeter, der har lejligheden fuld af kryb af diverse observans. Men dem får hun verfet til side, da hun får det smækre kærestepotentiale Misty (Erin Brown) med hjem. Og dog... et ganske særligt og hidtil ukendt insekt viser sig at være løs i lejligheden – med yderst gustne hensigter! Da først det skumle insekt har "suget blod", er der ingen vej tilbage. Men måske er det slet ikke det værste, der kan ske for en, der er insektnørd til fingerspidserne?

     

    Skuespillet er til den let manierede side, og ingen af de implicerede formår rigtigt at brænde igennem i episodeformatets hurtigt afsluttede spændingsophobning- og udledning.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2006, USA, Gyser, Thriller, Homoseksuelt tema, Dyr på film, Børn på film, Udl. tv-serie, Tv-film, 56 min.

    Dansk titel: Sick Girl
    Instr: Lucky McKee Prod: Bo Altherr, Lisa Richardson, Tom Rowe Manus: Sean Hood, Luck McKee Foto: Attila Szalay Klip: Andrew Cohen Mus: Ben Boyer, David Lopez, Jammes Luckett