Poltergeist (1982)

Blandt Steven Spielbergs 80'er-blockbusters finder vi denne mainstreamificering af spøgelsesdyrkelsen: "Poltergeist" er skrevet og produceret af Spielberg, men instrueret af genreerfarne Tobe Hooper.

Ubudne gæster

Kernefamilien Freeling har det hele – nu åbenbart også spøgelser, der har besat deres villa og kapret datteren Carol Anne "ind i en anden dimension". For at få fat på poden igen og helst også verfet de ubudne gæster ud, er Freelings nødt til at hyre et par spøgelseseksperter, der kan få kontakt med de irriterende pjatteånder.

Venligtsindede spøgelser

For i bund og grund er såkaldte Poltergeists (="støjende spøgelser" på tysk) venligtsindede spøgelser, der bare kan lide at støje. Men man skal dog ikke lade sig narre, for de kan også sagtens agere ondskab og dæmoni til den helt store guldmedalje.

Flot nonsens

Spielberg-storfilmen er, hvad man kan betegne som flot nonsens. Alt det tekniske er bekostet og kaster en række blændende visuelle 80'er-effekter af sig, som mange nutidige effektfilm kunne lære en del af. Matthew L. Leonettis fotografering byder samtidig op til yderst smukke total- og vidvinkelbilleder af helt almindelig hverdag – som tiltrængt pause fra alt det über-fantastiske.

Artificielt setup

Tilskuere, der tror fuldt og helt på spøgelsespræmissen har ganske givet kronede dage i mødet med det artificielle setup. For almindeligt dødeligt troende bliver fortællestilens hyperaktivitet dog hurtigt alt, alt for meget og mere kvælende end selv den frodigste slange.