So Little Time (1952)

Tematisk beslægtede film:

Le silence de la mer (1949)

So Little Time (1952)

At kærlighed – potentielt – ikke kender hverken grænser, politisk ståsted eller krigens barrierer får vi et rørstrømsk eksempel på i dette britiske efterkrigsmelodrama. "So Little Time" bringer kærlighed på banen mellem en ung belgisk kvinde og en nazistisk oberst.

Bundet sammen af musikken

Hvad, der for alvor binder dem sammen, er musikken: Begge spiller klaver, og dét er som bekendt noget, der kan sætte hjerter i brand. Men det er noget betændt stads at forelske sig i en fra "den anden side"... sådan en kærlighed er vist så godt som dødsdømt på forhånd.

Stillestående fortælling

King Solomon's Mines (1950)-instruktør Compton Bennett bringer gennem sin fotograf Oswald Morris lys og bevægelse i en lækker sort/hvid æstetik, og det er nødvendigt for at levendegøre en temmelig stillestående fortælling, der for størstedelens vedkommende er filmet indendørs på det belgiske gods.

Tørt melodramatisk

Rørende, endsige medrivende bliver "So Little Time", der på dansk fik titlen "Kun så kort en tid", aldrig. Kun i korte glimt er der farve og indlevelse i både spil og afvikling. Manuskriptet er tørt melodramatisk, romancen utroværdig, og fascinationskraften udebliver. Bennetts film har ikke så lidt til fælles med Jean-Pierre Melvilles stilrene spillefilmsebut Le silence de la mer (1949).