Äta sova dö (2012)

Læs også om Pichlers filmskolefilm:

Skrapsår (2008)

Fascinerende og flot eksekveret tomgang, som den tager sig ud for unge Rasa. Hun er montenegrinsk svensker, bor i lejlighed i "udkants-Sverige" med sin far - og trives med at arbejde på et lokalt salatpakkeri.

Forsøger at (gen)finde sig selv

Men da fabrikken skal effektivisere, havner Rasa blandt de fyrede - og nu skal hun forsøge at (gen)finde sig selv, samtidig med at hendes far er rejst til Norge i håb om at finde noget meningsfyldt arbejde dér.

Ingen vitaminindsprøjtninger

"Äta sova dö" er et meget habilt eksempel på filmfortælling, der fungerer uden ret mange vitaminindsprøjtninger eller for den sags skyld fægtende, tekniske armbevægelser. Her er bl.a. stort set ingen underlægningsmusik - et markant plus.

Dramaet kommer indefra

Dramaet kommer indefra og spejles troværdigt af Nermina Lukac i den bærende hovedrolle. Frustrationerne og håbløsheden er til at tage og føle på, og det er filmens force, at selv de små nuancer i hverdagens åbenlyse tomgang falder heldigt ud.

Let famlende

At debuterende instruktør og manuskriptforfatter Gabriela Pichlers historie ind imellem opleves som let famlende og desuden kører unødvendigt meget i ring (tomgangens æstetik upåagtet), opleves som et mindre problem i en generelt smittende ærlig filmoplevelse. Pichler kommer i øvrigt selv fra en fortid i fabriksarbejde, så hun ved, hvad hun taler om.

Fin indlevelse

Lukac får meget fint modspil fra både Milan Dragisic som den famlende far og Jonathan Lampinen som den lokale, sårbare ven. Flere af de øvrige biroller er også præget af en fin indlevelse, særligt i arbejdsløshedens håbløshed.