Piranha (1978)

Sammenhængende film:

Piranha (1978)

Piranha 3D (2010)

Muligvis spradebasseinstruktøren Joe Dantes allerbedste film – som ret beset er en effektiv gyser og ikke ret meget komedie, som mange ellers gerne gør den til.

Helvede er løs

Da et par teenagere ved en dum fejl kommer til at lukke en ordentlig sending muterede piratfisk ud i det fri ved at tømme et hemmeligholdt bassin ud i et idyllisk flodsystem, siger det sig selv, at helvede snart er løs.

Blodet sprøjter

Piratfiskene nøjes nemlig ikke med at nappe, de bider, så blodet sprøjter og helmer ikke, før kun knoglerne er tilbage. Så hvad gør de glade børn og unge i en nærliggende sommerlejr? Første problem er at få dem orienteret i tide, og her er to voksne budbringere hele tiden et skridt bagud.

Gys under overfladen

"Piranha" er ikke nogen teknisk sofistikeret film, men i langt de fleste scener lykkes Joe Dante faktisk overbevisende med at formidle gysene under overfladen. Det er enkelt og virksomt, uden at det alt for ofte bliver decideret grafisk. Og fiskene ser vi stort set aldrig i fuld figur.

Enkle virkemidler

Jamie Andersons fotografering booster med enkle virkemidler de gåsehudsfrembringende situationer (vinklinger og vandspejlsnær kameraføring er yndet.) Som et plus er Pino Donaggios underlægningsmusik ikke overbrugt, til gengæld har piratfiskene deres helt egen stressende designerlyd!

Spil med indlevelse

Skuespillet er faktisk pænt og fuld af indlevelse i de skjulte farer i dybet og de enorme konsekvenser – hvis ikke finnekræende hurtigst muligt bliver inddæmmet og får en gang gift. En særegen, sprød og finurlig filmoplevelse, hævet langt over niveauet i den selvstændige 3D-efterfølger fra 2010.