Jusqu'au déclin (2020)

Effektfuld canadisk vildmarks-thriller, der på trods af sine åbenlyse overdrivelser og genre-klichéer leverer varen i behagelige 83 minutter. Med en ekstraordinært smuk natur som kulisse og en spændingskurve, der nærmest driver af blod, kan mødet med "Jusqu'au déclin" ikke blive helt kedeligt.

At overleve i naturen

En flok unge og eventyrlyste storby-canadiere føler sig tiltrukket af en vildmands vidoer på nettet. Her præsenterer denne Alain, hvordan man lærer at overleve i naturen og - meget aktuelt - hvis en klima- eller helsekrise skulle ramme kloden.

Langt hjemmefra

Alain afvikler et kursus meget langt ude i de canadiske skove, og deltagerne får bind for øjnene på den lange tur på snescooter. Graden af hemmelighedsfuldhed er høj, og et stykke inde i kurset går det galt. Snart befinder deltagerne sig meget langt hjemmefra og i en vildnis-situation, der kan vises sig dødeligt.

Kamp/flugt

Tilskuerindlevelsen i en film som "Jusqu'au déclin" er afhængig af en om ikke andet passabel historie. Dén besidder filmen, om end med nævnte overdrivelser: Alle kan leve sig ind i det helt grundlæggende-menneskelige kamp/flugt-tema.

Højt niveau

Hernæst af en god stab skuespillere og et højt niveau af teknisk arbejde. Og her overbeviser filmen også, særligt er den konsekvente brug af canadisk vildskab og smuk natur medvirkende til en indlevelse, der varer et stykke efter sidste scene.

Outrerede plot twists

Man er tilbøjelig til at vende det døve øre til de mere pjattede anvendelser af outrerede plot twists, så længe håndværket og spændingskurven holder. Til gengæld er det ærgerligt, at der ikke er levnet bedre plads til naturens egne lyde solo - filmen er udtalt musikunderlagt.