Schpaaa (1998)

    Jonas på 14 og Emir på 15 er medlemmer af en kriminel bande i Oslo. Da de tilbydes et kurer-job, bliver det begyndelsen på en ond spiral.


    UDE AF FOKUS

    Schpaa er en smart teenage-vending brugt af teenagere (dog ikke i denne film, der ellers bærer ordet som titel). Det betyder noget i retning af lækker, nice eller fedt.

     

    En ond spiral

    Men Jonas på 14 og Emir på 15 har måske heller ikke så stor anledning til at fyre schpaa'er af. De er ganske visr cool medlemmer af en kriminel bande i Oslo. Men da de tilbydes et kurer-job, bliver det begyndelsen på en ond spiral.

     

    Betændte begivenheder

    Filmen er noget af en skuffelse. Det lykkes slet ikke instruktør Erik Poppe - Deusynlige (2008)Tusen ganger god natt (2013) - at få greb om de betændte kriminal-twistede ungdomsbegivenheder, og snarere end egentlig sammenhæng er filmoplevelsen præget af en springende og flygtig sammenhæng, "bundet sammen" af virkemidler som slow motion og udpenslende stemningsmusik.

     

    Ikke troværdigt

    Ganske vist er Maikel Andressen Abou-Zelof lidt af et fund i hovedrollen som 14-årige Jonas, og han er dygtig til at ose af nærvær i en hverdag præget af det modsatte. Det bliver dog aldrig troværdigt, at Jonas og hans venner skulle være del af en Oslo-bande, ej heller særlig tydeligt, at vennen Emir er en kontant latent voldsbror som følge af at være blevet gennembanket hjemme.

     

    Ude af fokus

    Det bliver alt for tydeligt, at "Schpaa" ikke har stillet skarpt på sit fikspunkt. Filmen bliver flagrende, pletvis engagerende, men generelt helt ubestemmeligt rodet. Og det hjælper den bestemt ikke på ret kurs, at underlægningsmusikken dominerer fra ende til anden som en rendyrket stemningsdiktator.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, Norge, Drama, Krimi, Teenagere, 84 min.

    Dansk titel: Bunch of Five
    Instr: Erik Poppe Prod: Finn Gjerdrum Manus: Hans Petter Blad, Erik Poppe Foto: John Christian Rosenlund Klip: Skule Eriksen
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation